Vi kan tilpasse en gammel skorsten til nutidens krav. Med Isodor eller Isokern renoverer vi skorstenen og forlænger dermed dens levetid.
Med en renoveret skorsten sikres imod løbesod og kondensvand og vi forbedrer brændselsøkonomien betragtelig.
ISODOR's LETBETON-foring Teknik:
Ældre murede skorstene er ofte nedbrudte af løbesod, kondensvand og skorstensbrande. FirmaetISODOR har derfor udviklet en skorstensforing, som støbes på stedet i den bestående skorsten. ISODOR fremstilles af perlite letbeton, og er helt uden samlinger.
Støbe-granaten er central i ISODOR-metoden. Den rummer en vibrationsmotor, der gør det muligt at vibrere og "stampe" letbetonen fast i den gamle skorstens revner og sprækker under den gradvise hævning.
I den glidende støbnings-proces fjernstyrer montøren støbegranaten, der hæves manuelt. Centrering i lysning sker med indstilleligt styr. "Granaten" findes i bl. a. følgende dimensioner: 10, 13, 16, 18 og 20 cm Ø.
Vibrerings-metoden sikrer en brandstærk udstøbning af letbetonen og en glat rør-overflade. Den reducerede lysning og den isolerende beton betyder, at røgtemperaturen kan sænkes. Herved opfylder ISODOR-foringen nutidens krav til brændselsøkonomien.
Under støbning forsynes ISODOR-foringen med en ny renselem af beton, og der skæres en ny adgangskanal i den nystøbte foring. Til sidst isættes øverst en ståltop, der beskytter mod ny nedbrydning.
Prisliste pr. 01.09.2006 ISODOR støbte skorstensforinger m.m.